18. jan. 2023
Af Julie Nolsöe

Masterchef vender tilbage: Denne gang med et anderledes twist

Foto: Nent Group/Viaplay
Dommerholdet på "Masterchef"
Foto: NENT Group/Viaplay
Når det populære TV3-program "Masterchef" vender tilbage, bliver det med en stor ændring i konkurrencen

Der er ikke længe til, at du igen kan læne dig tilbage i sofaen og nyde endnu en omgang "Masterchef", mens deltagerne i programmet snitter, koger og anretter på livet løs på din skærm.

Den nye sæson af "Masterchef" får nemlig premiere den 30. januar, og selvom der også i den kommende sæson skal konkurrences om, hvem der har de stærkeste evner i køkkenet, er der alligevel én ting, som er meget anderledes i denne omgang.

Dette års nøje udvalgte 50 deltagere bliver nemlig inviteret direkte indenfor i det velkendte "Masterchef"-lokale helt fra starten for at deltage i en "ultimativ bootcamp".

Her skal deltagerne, fordelt ud over otte programmer, i mesterlære hos skiftevis Jesper Koch, Dak Wichangoen, Thomas Castberg og Jakob Mielcke.

I denne sæson af "Masterchef" skal de helt store kokketalenterne derfor allerede skinne igennem i bootcampen, for at deltagerne overhovedet får adgang til årets indledende uger. De indledende runder løber derefter over seks uger, inden konkurrencen spidser til og til sidst munder ud i kvart- og semifinaleugerne. Det hele kulminerer selvfølgelig i finaleugen, hvor dette års "Masterchef"-vinder skal findes.

Læs mere om: