4. jun. 2018
Af Juliane Olsen

Succesfulde Rasmus Bjerg: Fra John Mogensen-rolle til romantisk TV-serie

Rasmus Bjerg
Rasmus Bjerg
Foto: Lars H. Laursen
Til efteråret får den romantiske komedieserie ”Hånd i hånd” premiere på TV3, og her spiller Rasmus Bjerg med i rollen som parterapeut.

Den 41-årige skuespiller Rasmus Bjerg har nydt stor succes med rollen som John Mogensen i filmen ”Så længe jeg lever”.

Nu kan han meget snart gentage succesen, når TV3 til efteråret har premiere på TV-serien ”Hånd i hånd”.

- Med ”Hånd i hånd” rammer vi virkelig lige ned i en genre, der er skræddersyet til vores DNA, siger MTG-programdirektør Kenneth Kristensen ifølge digitalt.tv.

Hverdagens trivialiteter udfordrer

Rasmus Bjerg får fornøjelsen af at spille sammen med Ditte Ylva Olsen, Stephania Potalivo og Birthe Neumann.

TV-serien handler om et typisk dansk par i 30’erne, der har et godt samliv, men ligesom så mange andre par er udfordrede på hverdagens realiteter.

Rasmus Bjerg spiller parterapeuten, der har fået til opgave at få gnisten tilbage hos parret, og mon ikke det nok skal blive ganske morsomt.

"Hånd i hånd" er produceret i 16 afsnit

Seerne kan altså glæde sig til, at det moderne parforhold bliver taget under kærlig behandling med alle dets dilemmaer og overraskelser.

TV-serien er på 16 afsnit, og den er produceret af Mia Marie Borup og Lea Løbger Mastiff med støtte fra DFIs Public Service pulje.

Manuskriptforfatterne bag ”Hånd i hånd” er Thomas Glud, Jacob Tingleff efter ide af Christian Fuhlendorff.

Læs mere om: