30. mar. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

To Vild med dans-dansere går til konkurrenten

Vild med dans
"Vild med dans".
Foto: Hanne Juul
De to dansere er en del af DR1’s nye underholdningsprogram ”Stjerneklar”.

Hver fredag fra den 14. april bliver talenter fra hele landet forvandlet til nogle at verdens største stjerner – fra både Danmark og udlandet.

De 60 deltagende talenter får mulighed for at hylde deres musikalske forbilleder, mens et dommerpanel skal bedømme deres præstation indtil vi til sidst kan kåre den første vinder af ”Stjerneklar”.

Men det er ikke kun sangstemmerne, der skal være i orden.

Det skal dansetrin og koreografi også.

Og der har DR hentet hjælp fra konkurrenten på TV 2.

De har nemlig allieret sig med de to ”Vild med dans”- dansere Malene Østergaard og Damian Czarnecki.

Det bliver bekræftet på både Malenes, Damian og Mastiffs Instagram, hvor alle tre har postet storys om det nye program.

Og det lader til, at de to dygtige dansere glæder sig til at komme i gang med programmet.

Torsdag har de delt på deres story, at de er i fuld gang med danse-audition til programmet, hvor nogle af Danmarks bedste dansere, skal testes af til programmet.

Programmet sendes første gang den 14. april og otte fredage frem kan man se liveshowet på DR1 klokken 20.00.

Læs mere om: