28. jan. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Vild seerrekord: Så mange så Danmark vinde guld

Nikolaj Jacobsen
Foto: Jesper Sunesen
Jyske Bank Boxen i Herning var fyldt til bristepunktet, og foran TV-skærmene var der også stor opbakning til de danske håndboldhelte. I alt 2.740.000 fulgte håndboldbraget på DR1 og TV 2.

Søndag aften brød jublen for alvor løs, da Mikkel Hansen og resten af de danske håndboldhelte sikrede sig sejren over Norge i VM-finalen.

En sejr, som guldholdet delte med rigtig mange danskere. Ikke bare i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor tusindvis af danskere sørgede for den helt rette stemning.

Hjemme foran TV-skærmene var der også rigtig mange, der heppede på Danmark.

Håndboldfest på DR1 og TV 2

Hele 2.740.000 fulgte i gennemsnit VM-finalen og medaljeoverrækkelsen hjemme foran fjernsynet. Det skriver DR Medieforskning på Twitter.

Det meste af søndagen stod i håndboldens tegn både på DR1 og TV 2, som begge viste finalekampen.

DR1 havde i gennemsnit 1.584.000 seere, der fulgte finalebraget, mens 1.156.000 heppede med på TV 2.

Glæd dig til BILLED-BLADET på torsdag, hvor du får alt om VM-finalen inkl. alt det, du ikke så på TV!

Læs mere om: