Vicki Berlin og Suzanne Bjerrehuus fortsætter menings-krigen
Vicki Berlin og Suzanne Bjerrehuus fortsætter deres klumme-kamp, der blev indledt med Kasper/Kamilla-dramaet. Uden direkte at nævne Suzanne Bjerrehuus, der i sidste uge klagede over den ensidige og glamourøse fokus på brystkræft, harcelerer Vicki Berlin nu mod, at nogle forsøger at vende det positive tiltag Støt brysterne til noget negativt.
"Jeg synes, det er helt fair, at man føler, at der er vigtigere ting at støtte end lige den kampagne. Man skal gøre, hvad man brænder for. Men jeg bliver en smule træt af, at nogen sidder med hænderne i skødet og kritiserer andre for, at de gør noget," skriver Vicki Berlin i sin klumme i Ekstra bladet og fortsætter:
"Det er arrogant og tarveligt at påstå, at danskerne støtter brysterne på grund af lyserøde gummistøvler og flettede armbånd…Hvis man synes, at en anden kræftsygdom trænger til hjælp, så er der jo ingen, der står i vejen for, at man sætter noget i gang," opfordrer hun.