10. aug. 2025
Af Catja Klarskov

Wow, se billedet: Så meget ligner Finn Nørbygaards voksne sønner ham

Finn Nørbygaard. 
Finn Nørbygaard.
Foto: Søren Jul Lamberth.
Finn Nørbygaards to voksne sønner er som snydt ud af næsen på deres far.

73-årige Finn Nørbygaard havde lørdag samlet venner og familie fra nær og fjern til en flot jubilæumsfejring på restaurant Kirsten Piil på Bakken.

Anledningen var, at det i år er 50 år siden, at komikeren havde sit første betalte job i branchen, og det blev fejret med manér af både venner og familie.

Selv om Finn Nørbygaards faste makker, Jacob Haugaard, glimrede ved sit fravær, så var de vigtigste personer heldigvis med til at fejre hans store dag.

Ved Finn Nørbygaards side stod nemlig komikerens to voksne sønner, som han har sammen med ekskonen Mette Sonne.

Finn Nørbygaard og Mette Sonne har sammen Kasper Sonne Nørbygaard, 37, og Mikkel Sonne Nørbygaard, 34, der begge er som snydt ud af næsen på deres kendte far.

STRAX - STRAX - STRAX  Billedet er sendt direkte fra kameraet, derfor er det ikke billedbehandlet - og skal ikke anvendes til print.FOTO: SØREN JUL LAMBERTH / ALLER FOTO & VIDEO
Finn Nørbygaard med sønnerne Kasper Sonne Nørbygaard og Mikkel Sonne Nørbygaard (th).
Foto: Søren Jul Lamberth.

Gener slår forskelligt igennem, men i Finn Nørbygaards tilfælde er det især næsen, han har sørget for er gået i arv til sønnerne.

Abonnement på BILLED-BLADET

Selv om Kasper og Mikkel begge beundrer deres fars flotte og hårde arbejde gennem årene, så har ingen af sønnerne valgt at gå i deres kendte fars fodspor.

Finn Nørbygaards yngste søn Mikkel underviser i åndedrætsteknikker, ligesom han arbejder med lyd og står i spidsen for forskellige sundhedsevents i København.

Komikerens ældste søn Kasper arbejder til daglig som strategikonsulent.

Det er dog ikke kun af udseende, sønnerne ligner deres far.

Kasper og Mikkel har ikke valgt samme levevej, men alligevel mener sønnerne, at de på andre måder har arvet et stort karaktertræk fra deres far.

- Vi har arvet, at vi godt lide at være midtpunkt. Vi er ret direkte begge to, både Mikkel og jeg. Måske bare sådan en 80 procent-version, forklarer Finn Nørbygaards ældste søn, Kasper Sonne Nørbygaard.

STRAX - STRAX - STRAX  Billedet er sendt direkte fra kameraet, derfor er det ikke billedbehandlet - og skal ikke anvendes til print.FOTO: SØREN JUL LAMBERTH / ALLER FOTO & VIDEO
Finn Nørbygaards ældste søn Kasper sammen med sin hustru Tiffany.
Foto: Søren Jul Lamberth.
STRAX - STRAX - STRAX  Billedet er sendt direkte fra kameraet, derfor er det ikke billedbehandlet - og skal ikke anvendes til print.FOTO: SØREN JUL LAMBERTH / ALLER FOTO & VIDEO
Finn Nørbygaards yngste søn Mikkel sammen med kæresten Lærke, 25.
Foto: Søren Juul Lamberth.

Mere om: