
Ydmyg Sara Lygum blæst bagover

Det vakte naturlig bekymring, da Lene Beyer stopper som vært på tv-programmet ”Vi drukner i rod”.
Til gengæld har det vakt stor begejstring, da den næste nyhed var, at den nye vært på programmet hedder Sara Lygum.
Hun overtager ”Vi drukner i rod” med en masse god værtserfaring fra programmet ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”.

”Jeg er de sidste dage blevet overstrømmet med gode beskeder, fyldt med den skønneste energi. Kæmpe, kæmpe tak for jeres store opbakning”, skriver Sara Lygum på Instagram, hvor hun er blevet blæst bagover af den fantastiske modtagelse fra tv-seerne.
Ydmyg og stolt
Sara Lygum lover til gengæld at gøre sit ypperste og gør opmærksom på, at hun er både ydmyg og stolt over at få den nye opgave.
I ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” havde Sara Lygum en faglig ekspertise med sig, da hun har en baggrund som ejendomsmægler.
Hvorvidt hun har en faglig ekspertise i forhold til emnet rod vides ikke – men muligvis en ekspertise i at rydde op, så man ikke når stadiet ”Vi drukner i rod”.

Èn ting er sikkert: Sara Lygum glæder sig – og fortæller, at hun nu glæder sig endnu mere efter de mange dejlige reaktioner.
Sikkert er det også, at hun får opbakning hjemmefra af ægtemanden, Jonas Kromann-Larsen.

Du kan se Sara Lygums opslag her.