29. jan. 2024
Af Majken Munk

Det sker ellers aldrig: Vild med dans-stjernen Natasha Brock skilte sig ud på den røde løber

Natasha Brock
Natasha Brock
Foto: Dan Mariegaard
Den tidligere ”Vild med dans”-deltager Natasha Brock er kendt for sine vilde looks, og til Reality Awards gjorde hun noget, hun ikke har gjort før.

Natasha Brock er egentlig komiker, men hun har de seneste år også gjort sig gældende i store TV 2-programmer.

I 2022 deltog hun i ”Vild med dans”, hvor hun dansede med Thomas Evers Poulsen. Året efter medvirkede hun i seersuccesen ”Forræder”, hvor hun nåede helt til finalen.

Hendes deltagelse i sidstnævnte gjorde, at hun fik en nominering ved årets Reality Awards.

Derfor var hun blandt de mange gæster til tv-festen, der naturligvis havde en rød løber.

Og det var her, Natasha Brock overraskede.

Normalt er hun kendt for sin vilde looks, der absolut ikke går i et med tapetet. Som oftest er hun fuld af farve og finurlige detaljer.

Men på den røde løber til Reality Awards gjorde hun noget, hun ellers aldrig gør.

- Jeg plejer jo ikke at have sort på. Så derfor syede jeg grønne sløjfer på, så der var noget farve, forklarer hun til BILLED-BLADET.

Natasha Brock var i en sort blondekjole, og så havde hun naturligvis iført sig en sko, som på mange måder må være hendes signatur.

Natasha Brock
Natasha Brock i sort med manden Albert og Lasse Rimmer i pap på den røde løber.
Foto: Søren Jul Lamberth

- Det er mine crocs, lyder det stolt.

Hun var usikker på, om hun muligvis var den eneste gæst, der dukkede op i netop sådanne sko.

- Hvis du er den eneste, der har crocs på, er det en fejl, byder hendes mand Albert, som hun havde med på den røde løber, ind med.

Foruden manden havde Natasha Brock også en papfigur af Lasse Rimmer med på den røde løber.

Læs mere om: