20. mar. 2024
Af Majken Munk

DR bekræfter: Stéphanie Surrugue er tiltænkt helt unik rolle til OL

Stéphanie Surrugue
Stéphanie Surrugue
Foto: Kaspar Wenstrup
DR’s korrespondent Stéphanie Surrugue har fået en unik rolle, når kanalen til sommer skal sendes timevis af tv fra OL 2024.

Egentlig er Stéphanie Surrugue korrespondent hos DR.

Men det, hun har beskæftiget sig med på det seneste, har spændt meget vidt.

I begyndelsen af året stod hun i spidsen for dækningen, da DR sendte live fra tronskiftet den 14. januar.

Og for blot et par uger siden var hun vært på årets Melodi Grand Prix med makkeren Sara Bro.

Snart står hun over for endnu en stor begivenhed.

For ifølge en pressemeddelelse fra DR får Stéphanie Surrugue en helt særlig rolle, når kanalen sender OL i slutningen af juli.

Hun skal blandt andet kommentere åbningsceremonien med den faste kommentator Henrik Liniger.

Men det er ikke det eneste.

For Stéphanie Surrugue skal under hele OL være med til at fortælle historier med en særlig fransk vinkel, da hun har indgående kendskab til værtsnationen Frankrig.

TV-værten har selv boet i Frankrig blandt andet i sin ungdom, lige som at hun for blot år tilbage flyttede tilbage til Danmark efter flere år med base i Paris.

Derudover er hun barn af en franskmand, så hun kan sproget til perfektion.

OL begynder den 26. juli og varer helt frem til og med den 11. august.

Læs mere om: