Efter udskydelse af Badehotellet: Det skal Merete Mærkedahl lave til efteråret
”Badehotellet” er mere populært end nogensinde før, og derfor var der også mange seere, der åndede lettet op, da TV 2 for nogle uger siden afslørede, at der kommer endnu en sæson af den populære tv-serie.
Vi kan dermed glæde os til en sæson nummer 10, men desværre må fans af serien væbne sig med tålmodighed.
Et anderledes efterår
Produktionen er de seneste par år blevet skubbet på grund af coronakrisen, og for at kunne få rundet serien af på bedste vis, bliver sidste sæson først sendt i begyndelsen af 2024.
Optagelserne begynder først i 2023, og for skuespillerne betyder det, at de for første gang i mange, mange år ikke skal bruge efteråret på at lave ”Badehotellet”.
Tid med familien
Det gælder også for Merete Mærkedahl, der ser frem til at bruge noget af tiden med familien.
- Jeg tror, jeg skal ud at rejse med familien. Det har vi ikke haft tid til i lang tid, men nu er der efterhånden åbnet op igen, så der er mulighed for det. Der har været stor usikkerhed, og vi har ikke turde rejse ud, men nu vil vi prøve at gøre det til efteråret, fortæller Merete Mærkedahl.
Til efteråret kan man ydermere opleve hende i komediefilmen "Fædre og mødre", der er hendes debut på det store lærred.
Indtil da skal hun bruge en stor del af tiden på Bakken, for denne sommer står hun igen på scenen i Cirkusrevyen, som har premiere 12. maj.