5. apr. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Efter uvenskab i Familien fra Bryggen: Linse er lettet

Linse Kessler og Geggo
Linse Kessler og Geggo
Foto: Kasper Wenstrup
Der har været en konflikt mellem Linse og Geggo, men nu er mor og datter heldigvis blevet gode venner igen.

Snart er der premiere på endnu en sæson af ”Familien fra Bryggen”, men den bliver ikke helt som de forrige.

Inden for de seneste måneder, hvor optagelserne har stået på, har der nemlig været en konflikt mellem Linse og datteren Geggo. Og det har betydet, at de i en periode ikke har været på talefod.

Linse: Familien er det vigtigste

De har været uvenner før, men for første gang kommer det også til at fylde noget i ”Familien fra Bryggen”, og det har været deres valg.

Til Se og Hør fortæller Linse, at hun og Geggo er blevet enige om, at de holder årsagen til konflikten for sig selv, og heldigvis er de blevet gode venner igen.

- Det er en lettelse. Min familie er det vigtigste i hele mit liv. Mine hunde og min familie, slår Linse fast over for ugebladet.

Man kan se de nye afsnit af "Familien fra Bryggen" på TV3 fra torsdag den 8. april.

Læs mere om: