4. mar. 2023
Af Caroline Andersen

Glædeligt gensyn: Sådan opdagede Alex Høgh Andersen at barndomsveninden gemte sig bag kunstnernavnet Jada

Alex Høgh Andersen
Alex Høgh Andersen
Foto: Gregers Overvad
Skuespiller Alex Høgh Andersen var ikke klar over, at hans barndomsveninde var Jada.

Emilie Molsted Nørgaard, der går under kunstnernavnet Jada, var barndomsvenner med skuespiller Alex Høgh Andersen. Som børn medvirkede de begge i det samme teaterstykke og boede tæt på hinanden i Skælskør.

Men med alderen gled de langsomt fra hinanden. Men en del år senere mødte de hinanden tilfældigt til Zulu Awards.

– Jeg kan huske det her meget klart, fordi vi er til Zulu Awards og jeg har været i udlandet i mange år. Vi er venner i et eller to år efter skuespillet (teaterstykket de lavede som børn, red.), og du er fra Bisserup og jeg er fra Skælskør. Vi deler ikke hverdag, så vi falder lidt fra hinanden, fortæller Alex Høgh Andersen i podcasten "Mads og A-holdet".

– Så efter Zulu Awards kommer Emilie op, og jeg har hørt om en sej kunstner i Danmark, der hedder Jada. Og da jeg så ser Emilie, siger jeg: "Emilie, er det dig, der er Jada?". Det kan jeg huske så tydeligt, fortæller Alex Høgh Andersen, der ikke vidste, at hans barndomsveninde var selveste Jada.

Gensynsglæden mellem de to barndomsvenner var stor, og særligt Alex Høgh Andersen var meget chokeret over, at barndomsveninden fra Skælskør nu var blevet en international sangstjerne.

Læs mere om: