14. dec. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Gratis øl til alle: Mads Steffensen på herretur med kendte kammerater

Mads Steffensen
Mads Steffensen
Foto: Mikael Rieck
Der var gang i den midt i København forleden, og Mads Steffensen var klar til fest i selskab med et par gode venner.

For Mads Steffensen var det et hit at være en tur i byen tidligere på ugen i en helt særlig anledning.

Mads var på en iskold decemberaften en tur i Parken for at se FC København spille Champions League-kamp mod det tyrkiske mesterhold Galatasary.

Det blev en mindeværdig fodboldaften af flere årsager.

Først og fremmest vandt FC København 1-0 og avancerede til den fornemme klubturnerings ottendedelsfinale.

Mads Steffensen på hold med Salim og Kopernikus

Og så var Mads i rigtig godt selskab med et par gode venner.

Mads Steffensen ankom til Parken sammen med skuespillerne Dar Salim og Nicolaj Kopernikus.

Dar Salim, Mads Steffensen og Nicolaj Kopernikus
Dar Salim, Mads Steffensen og Nicolaj Kopernikus
Foto: Mikael Rieck

Mads havde Salim på højre kant og Kopernikus på venstre kant, da trioen stillede op til et holdbillede inden FCK-kampen.

Stemningen var høj, og Mads Steffensen, Dar Salim og Nicolaj Kopernikus kunne efter slutfløjt fejre FC Københavns triumf.

Alle tilskuere blev efter kampen af FC København budt på gratis øl eller sodavand på vej hjem.

Læs mere om: