29. aug. 2020
Af af Karina Didriksen

Camilla af Rosenborgs søn konfirmeret: Jeg er så stolt af ham

Camilla af Rosenborg med manden Ivan og sønnen Leopold. 
Camilla af Rosenborg med manden Ivan og sønnen Leopold.
Foto: Lars H. Laursen
Lørdag kunne Camilla af Rosenborg fejre sin mellemste søn Leopold, som blev konfirmeret med et par måneders forsinkelse.

Camilla af Rosenborg fejrede lørdag formiddag sin søn Leopolds konfirmation i Høsterkøb Kirke på Sjælland.

Smilet var stort, da konfirmanden kom ud af kirken efterfulgt af sin familie, og han havde glædet sig til den store dag, som var blevet skubbet nogle måneder på grund af corona.

- Det var en fantastisk oplevelse, så jeg er glad, lød det fra Leopold.

Fejret af hele familien

15-årige Leopold blev fejret af sin mor, sin far, Mikael Rosanes, og sine tre søskende, Anastasia, 22, Ludwig, 20, og 12-årige Theodor.

- Jeg er så stolt af ham! Han ser så godt ud, og er han ikke bare en flot konfirmand?, sagde Camilla af Rosenborg om sønnen, som bar et mørkeblåt jakkesæt.

Hun havde selskab af ægtemanden Ivan, som stod for maden til konfirmationsfesten, der skulle holdes i et telt hjemme hos dem selv.

Læs mere om: