13. feb. 2023
Af Julie Nolsöe

Efter kæmpe hjerteoperation: Rufus Giffords mand deler ærligt billede af sin brystkasse

Rufus Gifford og Stephen DeVincent
Rufus Gifford og Stephen DeVincent
Foto: Kaspar Wenstrup/Aller Media
Rufus Giffords mand, Stephen Devincent, har for nylig gennemgået en omfattende hjerteoperation. Nu deler han et billede af sin overkrop, som bærer tydeligt præg af operationen

Rufus Giffords mand, Stephen DeVincent, har for nylig gennemgået en omfattende hjerteoperation.

Det fortalte Rufus Gifford på sin Instagram-profil, hvor han skrev:

- I går, i løbet af otte timers åben hjerteoperation, udførte de fantastiske mænd og kvinder på Mass General Hospital fem bypass og en klapreparation på hans hjerte.

Efter den komplicerede operation opholdt Stephen DeVincent sig i en lille uges tid på hospitalet under kyndig overvågning af dygtige læger.

Herefter kunne han endelig, til stor glæde for både Rufus Gifford og parrets to hunde, atter vende hjem til deres fælles hjem i Concord, Massachusetts.

På Instagram delte Rufus Gifford i den forbindelse et dejligt billede af Stephen DeVincent hjemme i parrets sofa, mens han nussede den ene af hundene - det kan du se lige her.

Taknemmelig - nu med ar på kroppen

Nu, en lille måned efter sin operation, deler Stephen DeVincent et sårbart opslag om, hvordan hans krop har det på den anden side af operationen.

- Jeg har fjernet de sidste plastre og dette er hvad der er tilbage efter min hjerteoperation for 24 dage siden. Et 25 centimer langt ar og hullerne nedenunder, hvor 6 slanger sad og sørgede for at fjerne væske fra mit hjerte og mine lunger i løbet af den uge, jeg var indlagt, skriver han til billedet af sin overkrop, som kan ses lige her.

Han fortsætter på rørende vis:

- Jeg bliver stærkere for hver dag, der går, og jeg forbliver for evigt taknemmelig for den store mængde kærlighed, omsorg og støtte, jeg har fået fra alle jer og fra mine venner, min familie og min utroligt hengivne mand.

Læs mere om: