
Ej, hvor hun ligner farmor! Goldie Hawn havde sit 12-årige barnebarn med til premiere

Det var en ren familiefest på den røde løber, da filmen ”Happy Gilmore 2” havde premiere i New York.
Goldie Hawns søn Oliver Hudson har en rolle i filmen, og derfor var både hans mor, hans hustru, Erinn, og hans tre børn, Wilder, Bodhi og Rio, med på den røde løber.

Men særligt én ting løb med overskrifterne bagefter – nemlig, hvor meget Goldie Hawn og hendes barnebarn ligner hinanden!
For da 12-årige Rio stod ved siden af sin kendte farmor, var ingen vist i tvivl om, at de to er i familie! Flere medier kalder endda Rio for Goldie Hawns ”mini-me”.

Goldie Hawn har sønnen Oliver Hudson med eksmanden Bill Hudson, og de to er også forældre til skuespillerinden Kate Hudson. Derudover har Goldie Hawn også sønnen Wyatt Russell med sin mand, Kurt Russell.
12-årige Rio fortalte på den røde løber, at hun også drømmer om at få en karriere inden for showbusiness, ligesom store dele af hendes familie også har.

