9. maj. 2021
Af Malan Joensen

Gæt hvem: Denne Downton Abbey-stjerne skal spille Pamela Anderson

Highclere Castle, hvor Downton Abbey bliver optaget, og Pamela Anderson i "Baywatch" fra 1993.
Highclere Castle, hvor Downton Abbey bliver optaget, og Pamela Anderson i "Baywatch" fra 1993.
Fotomontage: MEGA
En tv-serie om "Baywatch"-stjernen Pamela Anderson og Tommy Lee ser snart dagens lys.

Fra "Downton Abbey" til Pamela Anderson - livet som skuespiller kan byde på mange spændende arbejdsopgaver.

Lily James, der spillede Lady Rose MacClare i hitserien "Downton Abbey", har for eksempel sagt ja tak til rollen som den ikoniske "Baywatch"-stjerne i den nye tv-serie "Pam & Tommy", der handler om Pamela Anderson og Tommy Lees forhold.

I et interview med avisen The Guardian fortæller Lily James blandt andet om arbejdet med den nye serie:

- Jeg har aldrig været mere nervøs for et projekt, men jeg er også meget spændt på det. Jeg vil gerne blive ved med at udfordre mig selv.

Lily James antyder desuden, at man kommer til at se hende med en blond paryk på i "Pam & Tommy".

Ifølge imdb.com er der tale om en mini-tv-serie på 8 afsnit, og ifølge Wikipedia ville de kunne streames på Hulu på et indtil videre ukendt tidspunkt. Rollen som Tommy Lee bliver spillet af Sebastian Stan, der blandt andet kendes fra flere "Captain America"-film.

Læs mere om: