22. jun. 2020
Af Niels Burgos

Godt nyt til ABBA-fans: Ny Mamma Mia-film på vej

Holdet fra den første Mamma Mia-film i 2008
Holdet fra den første Mamma Mia-film i 2008
Foto: Mega
Og det antydes at den bliver med helt nye sange fra ABBA.

"Mamma mia, here we go again".

Eller: Mamma Mia, her er vi tilbage! Og sådan ser det ud til at blive for alle fans af ABBA og de to biografffilm "Mamma Mia" fra 2008 og efterfølgeren "Mamma Mia! Here we go again", der kom ti år senere. Produceren bag både en oprindelige musical og de to film, Judy Cramer, siger til branchebladet Variety, at hun er sikker på, der kommer en film nummer tre. - Det var hele tiden planen at det skulle være en trilogi, siger Judy Cramer, der inden corona-pandemien var godt i gang med forberedelserne. Arbejdet blev dog sat på pause, men ifølge Judy Cramer, vil filmselskabet Universal gerne have en tredje film i rækken, måske ikke mindst fordi den seneste indtjenete hele 2,5 milliarder kroner.

Ny musik fra ABBA

Der er endnu ikke sat dato på start af produktionen eller navne på skuespillerne, men Judy Cramer antyder, at den kommende film sandsynligvis vil indeholde helt ny musik fra ABBA-folkene.

Og til dem, som måske ikke helt er inde i historien: Mamma Mia er en musical lavet over ABBAs sange - og fortæller historien om Sophie (Amanda Seyfried) og hendes mor, Donna (Maryl Streep). Under forberedelserne til Sophies bryllup på en græsk ø opstår der tvivl om, hvem er er hendes far - og hun inviterer tre af Donnas tidligere kærester (Pierce Brosnan, Colin Firth og Stellan Skarsgård) til øen for på den måde at finde sin rigtige far. I efterfølgeren fra 2018 fortælles bl.a. Donnas forhistorie - med Lily James som Donna - og hendes affærer med alle tre mænd - samt skabelsen af hendes band, Donna and the Dynamos. I seneste film er også megsatjernen Cher med i nogle scener.

Læs mere om: