Harrison Ford som Indiana Jones for femte gang

Harrison Ford som Indiana Jones i 1989.

Harrison Ford som Indiana Jones i 1989.

Foto: AOP
Harrison Ford har sagt ja til at spille rollen som den elskede, eventyrlystne arkæolog Indiana Jones i en femte film med planlagt premiere i 2019.

Så er der godt nyt til alle fans af de populære "Indiana Jones"-film. 

Harrison Ford vender nemlig tilbage til rollen som arkæologen dr. Jones i sin femte film, der rammer de amerikanske biografer den 19. juli 2019.

Filmen, der bliver den femte i rækken om den fedora klædte eventyrsmand, har endnu ingen undertitel, men det bliver Steven Spielberg, der kommer til at instruere.

SE BILLEDERNE: Harrison Ford til premiere på "Star Wars"

Aldrende superhelt

Det bliver den anden af sine helt store roller, som Harrison Ford genopliver inde for de seneste par år. 

I 2015 fik "Star Wars; The Force Awakens" premiere, hvor skuespilleren vendte tilbage i rollen som Han Solo. 

Når "Indiana Jones 5" får biografpremiere i 2019 vil Harrison Ford være 77 år gammel, og bliver derved en af de ældste filmhelte på lærredet.

Den første film om Indiana Jones udkom i 1981 med den danske titel "Indiana Jones og jagten på den forsvundne skat".

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden