13. aug. 2022
Af Karina Didriksen

Husker du Crocodile Dundee-stjernen Sue? Sådan ser hun ud i dag

Paul Hogan og Linda Kozlowski i "Crocodile Dundee" i 1986.
Paul Hogan og Linda Kozlowski i "Crocodile Dundee" i 1986.
Foto: MEGA
Den amerikanske skuespiller Linda Kozlowski fik sit store gennembrud i filmen ”Crocodile Dundee” med Poul Hogan, som hun endte med at blive gift med.

I 1986 fik filmen ”Crocodile Dundee” premiere og blev et kæmpe hit verden over.

Hovedrollen som krokodillejægeren Mick Dundee blev spillet af australske Paul Hogan, mens amerikanske Linda Kozlowski havde rollen som journalisten Sue Carlton.

Hun var 28 år gammel, da hun landede rollen, som endte med at blive hendes store gennembrud.

I dag er Linda Kozlowski blevet 64 år gammel og har i mellemtiden ændret hårfarve fra lys til mørk.

https://imgix.billedbladet.dk/20150714-124907-ry_22mb_1.jpg
Foto: Ritzau/Scanpix

Blev gift med Paul Hogan

Linda Kozlowski og hendes 18 år ældre medspiller Paul Hogan havde et tæt samspil i ”Crocodile Dundee” i 1986 og "Crocodile Dundee 2" i 1988, og i virkeligheden spirede følelserne også mellem dem.

Skuespillerne forelskede sig i hinanden og endte med at blive gift i 1990. Det var efter, at Paul Hogan var blevet skilt efter knap 30-års ægteskab.

https://imgix.billedbladet.dk/171289c_1mb_1.jpg
Foto: Ritzau/Scanpix

I 1998 blev parret forældre til sønnen Chance, men kærligheden varede desværre ikke ved. Linda Kozlowski og Paul Hogan blev skilt i 2014 efter 23 års ægteskab.

I 2001 var skuespillerparret blevet genforenet foran kameraet i filmen ”Crocodile Dundee i Los Angeles”. Det blev foreløbigt Linda Kozlowski sidste rolle. Hun har ikke spillet skuespil i 20 år, men har fokuseret på at være mor.

Hendes berømte eksmand, Paul Hogan, er i dag 82 år gammel.

Læs mere om: