26. dec. 2022
Af Majken Munk

Husker du lille Mgala fra Den eneste ene? Sådan ser hun ud nu

Paprika Steen og Vanessa Gouri i Den eneste ene
Paprika Steen og Vanessa Gouri i Den eneste ene
Foto: Ole Kragh-Jacobsen/Metronome
Danskerne forelskede sig i lille Mgala fra ”Den eneste ene”, da filmen udkom i 1999.

Filmen ”Den eneste ene” tog Danmark med storm, da den kom ud i 1999.

Selv om det efterhånden er over 20 år siden, filmen udkom, bliver den stadig set den dag i dag.

”Den eneste ene” bugnede af store danske stjerner, og én af de karakterer som danskerne forelskede sig i var lille Mgala, som Niller og Lizzie adopterer.

Hun blev spillet af Vanessa Gouri, der ved et tilfælde endte med en rolle i filmen.

Vanessa Gouri har tidligere fortalt TV 2, at det egentlig var meningen, at et vennepars datter skulle have rollen, men da de vurderede, hun var lidt for ung, blev Vanessa Gouri spurgt i stedet.

Som femårig blev hun pludselig en stor stjerne, som folk genkendte. Siden har hun dog holdt sig nogenlunde ude af branchen.

Hun har tidligere forklaret, at hun har uddannet sig til SOSU med en drøm om at blive sygeplejerske.

Nu er hun blevet 27 år og kalder sig på Instagram, hvorfra BILLED-BLADET har fået lov at dele et billede, digital kreatør, der har fokus på blandt andet mode.

Hun bor til dagligt i Sverige.

Læs mere om: