12. aug. 2013
Af af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media

Jennifer Aniston: Her er spørgsmålet hun er træt af

Jennifer Aniston er træt af at blive spurgt om hun er gravid
Jennifer Aniston er træt af at blive spurgt om hun er gravid.
Foto: AOP
Skuespilleren Jennifer Aniston er træt af at blive mødt med spørgsmål om, hvorvidt hun er gravid eller ej.

Hvis der er noget, som 44-årige Jennifer Aniston har fået nok af, så er det spørgsmål om, om hun har en baby i vente. Stjernen, der lige nu er aktuel med filmen ’Familien Miller – langt over grænsen’, antyder på det kraftigste, at hun ikke har planer om at få et barn, fordi hun er tilfreds med den familie, hun har blandt andre med sin forlovede Justin Theroux.

- Jeg omgiver mig selv med mit fantastiske arbejde, mine fantastiske venner, min fantastiske partner, mine smukke hunde, og jeg lukker ørerne for den larm. Jeg mener, jeg synes, det er meget sødt, at folk ønsker alt for mig. Hvad familie betyder for mig, er den familie, som jeg har valgt, og mine venner og min partner er virkelig min familie, siger hun i et interview med ABC News.

LÆS OGSÅ:

Jennifer Aniston har tidligere været gift med Brad Pitt, der nu har seks børn med sin forlovede Angelina Jolie, og Jennifer Aniston finder det frustrerende, når folk spørger til hendes egne planer om familie. Blandt andet har hun ofte oplevet, at journalister forsøger at relatere en films handling til hendes eget liv med spørgsmål som: ’Hvis du skulle have et barn, hvor mange ville du så have?’ eller ’Ønsker du dig en dreng eller en pige?’

- Jeg vidste ikke, at jeg kunne afgive bestilling! Jeg har helt ærligt ikke været klar over, at det var ligesom en drive-in, hvor du kunne tale til en lille elektronisk stemme, siger Jennifer Aniston.

Benhård træning

Skuespilleren indtager rollen som en erotisk danser i sin nye film, hvor hun spiller over for kollegerne Jason Sudeikis og Emma Roberts, og hun trænede seks dage om ugen i en time for at komme i form til rollen.

- Helt ærligt var det den vildeste træning. Min kost har altid været ret ren, men jeg synes, at jeg var super, super-striks især med hensyn til, at jeg som regel snyder en eller to gange om ugen, og det gjorde jeg på en måde slet ikke, siger Jennifer Aniston.

Filmen ’Familien Miller – langt over grænsen’ får dansk premiere den 15. august.

Læs mere om: