Marilyn Monroes hårstrå skal på auktion

Marilyn Monroe.

Marilyn Monroe.

Foto: AOP
To hårstrå fra den afdøde skuespiller Marilyn Monroe bliver nu sat på auktion og forventes at indbringe mindst 40.000 kroner.

Det bliver nu muligt at købe to hårstrå fra den afdøde skuespiller Marilyn Monroe på en kommende auktion ifølge nyhedsbureauet Associated Press.

Hårstråene forventes at indbringe mindst 40.000 kroner, og de har indtil nu været ejet af Marilyn Monroes fan og veninde Frieda Hull.

Hun fik oprindeligt de blonde lokker fra skuespillerens frisør med Marilyn Monroes tilladelse, og nu håber hendes bobestyrere på en stor sum for hårene.

LÆS MERE: Gentlemen foretrækker ... body-builders!

Kjoler kommer på auktion

Marilyn Monroes lokker forventes at blive et hovedemne ved den kommende auktion hos Julien’s Auctions i Los Angeles.

Under hammeren kommer også en kjole med sorte perler, som Marilyn Monroe bar i forbindelse med optagelserne til ”Ingen er fuldkommen”.

LÆS MERE: Marilyn Monroes kærestebreve indbringer 725.000 kroner

Desuden bliver det også muligt at købe en lyserød halterneck-kjole, som hun bar i thrillerfilmen ”Niagara”.

David Bowies hår blev solgt

Marilyn Monroe, der døde i 1962, ville være fyldt 90 år i juni, og hun er bestemt ikke den første kendte, hvis hår bliver sat på auktion.

En lok af musikeren David Bowies hår blev solgt på auktion for 126.000 kroner i juni, seks måneder efter hans død.

Samtidig blev et stykke af John Lennons hår solgt for 236.000 kroner i februar, mens dele af Elvis Presleys hår på auktion i 2010 dog endte med ikke at blive solgt.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden