1. okt. 2020
Af Niels Burgos

Næppe hold i rygterne om skilsmisse for George Clooney

Amal og George Clooney
Amal og George Clooney
Foto: Mega
Superstjernen har i et stort interview erklæret sin dybe kærlighed til sin hustru, Amal, og parrets små tvillinger.

I den seneste tid har der i flere internationale medier verseret rygter om knas i ægteskabet mellem 59-årige George Clooney og hans smukke hustru, 42-årige Amal. Parret skulle i længere tid have boet hver for sig - og Clooney skulle senest være rykket ud af parrets fælles hjem. Men i et stort interview med George Clooney er der ikke meget støtte at hente til rygterne.

Jeg føler mig så heldig

Branche-mediet The Hollywood Reporter har besøgt parret i villaen ved Como-søen i Italien, og her talte Clooney om kærligheden til sin lille familie. - Hver eneste dag af mit liv føler jeg mig simpelt hen så heldig. Heldig at have fundet min perfekte partner. Nogle gange sker det ikke på din vagt - men jeg fandt den person, som jeg altid var bestemt til at skulle være sammen med. Det er sådan, jeg føler - og jeg ved, at det er sådan, Amal føler, siger George Clooney i interviewet - hvor han også fortæller, hvor fantastisk det er at være far til tvillingerne Alexander og Ella, der kom til verden i 2017.

Den ellers inkarnerede ungkarl faldt for den smukke advokat, britisk-libanesiske Amal Allamudin, da de to mødtes ved Como-søen - og i 2014 giftede parret sig ved et romantisk bryllup i Venedig

Læs mere om: