Fredag, 30. januar 2015 - af Malan Joensen

TILLYKKE: Gene Hackman bliver 85 år

Skuespilleren Gene Hackman, der blandt andet kendes fra "Bonnie and Clyde" og "Mississippi Burning" har fødselsdag i dag.

En af amerikansk films helt store skuespillere, Gene Hackman, kan i dag fejre sin 85-års fødselsdag.

Gene Hackman er født i Californien i 1930, og allerede som 16-årig skippede han ifølge biography.com high-school og gik ind i marinen – ved at lyve om sin alder, vel at mærke.

I starten af 1950’erne fulgte en række forskellige job, og Gene Hackman besluttede sig for at give skuespillervejen en chance. Det førte til studier på Pasadena Playhouse Theatre, hvor han læste sammen med Dustin Hoffman.

TILLYKKE: Sound of Music-stjernen Christopher Plummer bliver 85 år

Gene Hackmans gennembrud på film kom i 1967, hvor han spillede en birolle som Buck Burrow i ”Bonnie and Clyde”. Her gjorde Gene Hackman det så godt, at han blev nomineret til en Oscar for bedste birolle.

Også i 1970 blev han nomineret til en Oscar i denne kategori for filmen ”I Never Sang for My Father”, og året efter kom så filmen, der gav Gene Hackman en af de eftertragtede statuetter.

I ”The French Connection” fra 1971 strålede Gene Hackman så meget i rollen som Popeye Doyle, at han fik en Oscar i kategorien bedste skuespiller året efter.

Gene Hackman huskes især også for rollen som agent Rupert Anderson i ”Mississippi Burning” fra 1988, der gav ham hans anden Oscar-nominering for bedste birolle. Der skulle dog gå fem år, før Gene Hackman i 1993 fik sin anden Oscar-statuette – for bedste birolle i filmen ”Unforgiven” fra 1992.

SE OGSÅ: Nyt magasin EKSKLUSIVT! De største kærlighedsfilm

Gene Hackman har senest spillet med i filmen ”Welcome to Mooseport” fra 2004, og han har siden trukket sig tilbage fra skuespillet og nydt pensionisttilværelsen. Dog ikke mere end at han ifølge BT også har haft tid til at skrive flere romaner og også har dyrket motorsport på konkurrenceplan i Sports Car Club of America.

Gene Hackman var i 30 år gift med Faye Maltese, som han har fået børnene Christopher Allen, Elizabeth Jean og Leslie Anne med. Parret blev skilt i 1986, og fem år senere giftede Gene Hackman sig med Betsy Arakawa, og de bosatte sig i Santa Fe i New Mexico.

Vi fejrer Gene Hackman med en samling billeder af den legendariske skuespiller – se dem i galleriet ovenfor.

Læs mere om:

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden