24. maj. 2017
Af Majken Munk

Tom Cruise afslører: Top Gun 2 på vej

Tom Cruise
Foto: All Over
Siden 2012 har en efterfølger af den populære 1980’er-film ”Top Gun” været på tale. Nu bekræfter Hollywood-skuespiller Tom Cruise, at det bliver en realitet.

”Top Gun” er efterhånden blevet en ikonisk film, der stadig holder den dag i dag.

I 1986, året hvor filmen udkom, indtjente den 350 millioner dollars på verdensplan, og gav den unge Tom Cruise superstjerne-status.

Tom Cruise var jagerpilot

Tom Cruise spillede jagerpiloten Maverick, og det er da også skuspilleren, der tirsdag i det australske morgenprogram ”Sunrise” kunne afsløre, at ”Top Gun 2” bliver en realitet.

Han fortæller, at filmholdet formentlig starter optagelserne næste år, når han er færdig med optagelserne på ”Mission Impossible 6”.

Tom Cruise
Tom Cruise som Maverick i "Top Gun"
Foto: AOP

Kæmpet for en efterfølger

Der er blevet arbejdet på en efterfølger i tre årtier, men i 2012 kunne fans af filmen se lyset for enden af tunnelen. Desværre blev filmen igen udsat, da filmens instruktør Tony Scott døde.

I 2015 tog den verdenskendte filmproducent Jerry Bruckheimer aktion, og i januar sidste år hintede han på sin Twitter-profil, at han havde snakket med Tom Cruise om muligheder for en efterfølger til ”Top Gun”.

Ifølge mediet Mashable, så vil det være muligt at se filmen i 2020 eller 2021.

LÆS MERE: Nicole Kidman: Berusende at være gift med Tom Cruise

Læs mere om: