13. maj. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Husker du dem alle? Disse Eurovision-ikoner optræder ved den store finale

Jamala, Verka Serduchka og GO_A.
Flere tidligere Eurovision-deltagere skal optræde i aftenens finale.

Når den store finale i Eurovision Song Contest løber af stablen, bliver det med flere tidligere deltagere på scenen.

BBC har afsløret, at finaleshowet byder på gæsteoptrædener fra flere tidligere ikoner i pausen.

Det er blandt andet sidste års vinder Kalush Orchestra, som gæster showet. Den ukrainske Eurovision-vinder fra 2016, Jamala, og den legendariske Verka Serduchka, som stillede op for Ukraine i 2007, kan også opleves på scenen i aften.

Den britiske sanger Sam Ryder, som kom på andenpladsen ved sidste års Eurovision, vil ligeledes optræde.

Det er også blevet bekræftet, at pauseshowet vil hylde popmusik med hjælp fra italienske Mahmood, israelske Netta, islandske Daði Freyr, svenske Cornelia Jakobs og Duncan Laurence fra Holland.

Se alle de tidligere Eurovision-deltager, som optræder i aftenens finale, i galleriet øverst i artiklen.

Finalen af Eurovision Song Contest kan ses på DR1 lørdag aften klokken 21.00.

Læs mere om: