3. maj. 2022
Af Christinna Braun

Husker du serien Dengang i 70’erne? Nu genoplives serien med flere af de originale skuespillere

Tv-serien ”Dengang i 70’erne” genoplives i en ny serie med flere af skuespillerne fra den originale rollebesætning.

Så er der godt nyt til fans af den amerikanske tv-serie ”Dengang i 70’erne” eller på engelsk ”That 70s Show”!

Tv-serien, som blev sendt fra 1998-2006, genoplives med en ny serie, der har fået navnet ”That 90s Show”, som handler om den nye generation af unge mennesker.

Her følger man Eric Forman og Donna Pinciottis datter, Leia, som tager til Wisconsin i sommeren 1995 for at bo med sine bedsteforældre Kitty og Red.

Se i galleriet over artiklen, hvordan skuespillerne fra ”Dengang i 70’erne” ser ud i dag.

Det skriver Netflix.

Stor del af original-castet er med

Selvom man følger den nye generation af unge mennesker, er der glædelige gensyn med en stor del af den originale rollebesætning.

Ifølge Netflix er Eric Forman og Donna Pinciotti, spillet af Topher Grace og Laura Prepon, med i den nye serie sammen med Erics tv-forældre Kitty og Red, spillet af Debra Jo Rupp og Kurtwood Smith.

Der er også gensyn med Jackie Burkhart og Michael Kelso, spillet af Mila Kunis og Ashton Kutcher, som i virkeligheden er blevet gift og har fået to børn sammen.

Også udvekslingsstudenten Fez, spillet af Wilmer Valderrama, er med igen.

Se i galleriet over artiklen, hvordan skuespillerne fra ”Dengang i 70’erne” ser ud i dag.

Læs mere om: