Mandag, 18. juli 2022 — af Malan Joensen

Husker du Tornfuglene? Sådan ser stjernerne ud nu

Richard Chamberlain og Rachel Ward var de helt store profiler i 1980'er-hittet.

Miniserien "Tornfuglene" om Father Ralph og Meggies stærke kærlighed er for længst blevet en sand tv-klassiker.

Richard Chamberlain og Rachel Ward stod bag hovedrollerne i den romantiske fortælling, der udspiller sig i Australien over adskillige årtier, men tager sit udgangspunkt omkring 1920'erne. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

"Tornfuglene" bjergtog tv-seere i hele verden, da den fik premiere. Først kunne amerikanerne se første afsnit den 27. marts 1983, senere fulgte de britiske seere med fra den 8. januar 1984, og i Danmark var der premiere den 25. december 1984.

Tv-serien i fire afsnit vandt seks Emmy'er samt fire Golden Globes, og bogen "The Thorn Birds" af Colleen McCullough, der danner forlæg for serien, har siden udgivelsen i 1977 solgt over 30 millioner eksemplarer. 

I dag er Richard Chamberlain 87 år og Rachel Ward 64, og i galleriet ovenfor kan du se billeder af dem fra tv-serien samt i hhv. 2017 og 2019. 

Kilder: imdb.com, Bustle.com.

GALLERI: Tornfuglene - sådan ser de ud i dag

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden