13. nov. 2022
Af Josephine Sjelhøj

Kan du huske Ross’ søn Ben fra Venner? Her er han i dag

Venner
Venner
Foto: Ritzau Scanpix, Mega
I starten af 00’erne blev Cole Sprouse kendt som Ross Gellers søn Ben.

I tv-serien ”Venner” kunne seerne følge med da Ross Geller blev far i seriens første sæson.

Gennem seriens 10 sæsoner var der flere skuespillere, der portrætterede lille Ben, men det er nok Cole Sprouse, der huskes mest tydeligt.

Han var nemlig skuespilleren bag Ben i de senere sæsoner.

Cole Sprouse og David Schwimmer i "Venner"
Cole Sprouse og David Schwimmer i "Venner"
Foto: Mega

Skuespilleren har flere gange afsløret, at han som barn var småforelsket i Jennifer Aniston, og derfor havde han et problem med at huske sine replikker, da han spillede overfor hende i serien.

Cole Sprouse fik rollen da han var otte år gammel, men faktisk var det ikke hans første skuespillerjob.

Både han og tvillingen, Dylan Sprouse, fik deres første roller, da de blot var seks måneder gamle.

De fik senere hovedrollerne i den populære Disney-serie ”The Suite Life of Zack and Cody”, hvor man kunne se dem vokse op.

Cole Sprouse (til venstre) sammen med sin bror, Dylan, i 2010.
Cole Sprouse (til venstre) sammen med sin bror, Dylan, i 2010.
Foto: Eric Charbonneau/AP/Ritzau Scanpix

Stadig skuespiller

Siden 2017 har Cole Sprouse været med i ungdomsserien ”Riverdale”, hvor han spiller Jughead, der er en af hovedrollerne.

Han har senest medvirket i science fiction-filmen ”Moonshot”, der fik premiere på HBO Max tidligere i år.

Privat danner han par med den 24-årige model Ari Fournier. De to har været sammen siden marts 2021, og de har flere gange erklæret deres kærlighed til hinanden på Instagram.

Cole Sprouse i 2022
Cole Sprouse i 2022
Foto: Mega

Læs mere om: