23. feb. 2022
Af Christinna Braun

Björn Ulvaeus og hustruen skal skilles

Björn Ulvaeus, arkivfoto. 
Björn Ulvaeus, arkivfoto.
Foto: Thomas Laursen
ABBA-legenden Björn Ulvaeus og hustruen Lena har besluttet sig for at lade sig skille.

Björn Ulvaeus fik sammen med de tre andre medlemmer af ABBA legendestatus, da de spillede sig ind i musikhistorien gennem 70’erne og 80’erne.

De sidste 41 år har Björn Ulvaeus været godt gift med journalisten Lena Ulvaeus, tidligere Källersjö, men det er nu slut.

Det fortæller parret i en fælles udmelding, skriver Expressen.

Parret, der blev gift i 1981, vil stadig holde tæt kontakt, melder de.

- Efter mange fine og begivenhedsrige år har vi besluttet at skilles.

- Vi forbliver tætte og gode venner og vil fortsætte med at fejre vores børnebørns fødselsdage og andre familiefester sammen, lyder det fra Björn Ulvaeus og Lena i den fælles besked.

Ifølge Expressen mødte Björn Ulvaeus og Lena Källersjö hinanden til en nytårsfest med to af ABBA-medlemmerne Benny Andersson og Anni-Frid Lyngstad.

Det var kort efter, Björn Ulvaeus var blevet skilt fra det fire og sidste medlem af ABBA, Agnetha Fältskog.

Björn Ulvaeus fik to døtre sammen med Lena Ulvaeus, Emma og Anna, mens han med Agnetha Fältskog fik børnene Christian og Linda.

Læs mere om: