26. jan. 2022
Af Majken Munk

Björn Ulvaeus om svær tid: Derfor er jeg et bedre menneske nu

Björn Ulvaeus
Björn Ulvaeus
Foto: Mega
ABBA-legenden Björn Ulvaeus fortæller ærligt om, hvordan en stor beslutning har ændret hele hans liv.

I 2021 fik det legendariske svenske popband ABBA verden til at juble.

De fire medlemmer udgav for første gang i flere årtier ny musik til stor glæde for fans verden over.

Men for Björn Ulvaeus er livet først blevet bedre, efter han er blevet ældre.

Nyt radioprogram

I forbindelse med at Bjørn Ulvaeus er vært på et nyt radioprogram på Apple Music, der har fået titlen ”Björn from ABBA and friends”, har den 76-årige musiker givet et ærligt interview.

Ligesom i radioshowet dykker han ned i tiden, hvor han og kompagnoner fik ABBA til at blive et verdensomspændende hit.

Men i interviewet med ”Nyhetsmorgen” deler han også ud af, hvordan han faktisk vurderer, at han har et bedre liv nu, end da han i trediverne var en del af ABBAs storhedstid.

Stor beslutning

Årsagen er, at Björn Ulvaeus kæmpede med et alkoholmisbrug, som han for et årti siden gjorde op med.

Den beslutning har ændret hans liv til det bedre.

- Før var det lidt som at flygte fra sig selv. Man behøver ikke at gå ind i, hvorfor man bedøver sig selv med alkohol, og når man så beslutter sig for ”Nej, nu er jeg nået til vejs ende”, tror man, at det bliver gråt og dystert efterfølgende, men i virkeligheden bliver det præcist det modsatte. Du bliver opløftet, alt åbner sig, og man er i direkte kontakt med alting på en helt anden måde.

- Det er noget af det bedste, jeg har gjort, og jeg kan anbefale det til dem, der sidder fast i den elendighed. Det er en frygtelig sygdom, udtaler han ifølge Expressen.

Læs mere om: