22. jan. 2021
Af Malan Joensen

Dolly Parton i dyb sorg: Han er et bedre sted nu

Dolly Parton. Indsat: Dolly og lillebror Randy Parton.
Dolly Parton. Indsat: Dolly og lillebror Randy Parton.
Fotomontage: MEGA
Countrysangerinden har mistet sin bror Randy, som døde af kræft.

Blot to dage efter sin 75-års fødselsdag, måtte Dolly Parton offentliggøre den tunge nyhed om, at hun har mistet sin lillebror Randy.

Det skriver People Magazine.

Randy blev 67 år og døde af kræft.

Dolly Partons kristne tro spiller en stor rolle i den rørende tekst, hun har skrevet om sin bror på sociale medier.

"Familien og jeg sørger over vores tab, men vi ved, at han nu er et bedre sted, end vi er. Vi er en troende familie, og vi tror, at han er i sikkerhed hos Gud, og at han er sammen med andre familiemedlemmer, der er gået i forvejen, og som har budt ham velkommen med glæde og åbne arme," skriver Dolly Parton blandt andet.

Country-ikonet fortæller blandt andet, at Randy spillede guitar og bas i hendes band i mange år, samt at de har indspillet duetten "You Are My Christmas", hvor også Randys datter Heidi synger med. Randy Parton var den ottende af ialt 12 Parton-søskende, og han efterlader sig hustruen Deb, datteren Heidi, sønnen Sabyn samt børnebørnene Huston og Trent.

Læs mere om: