8. apr. 2021
Af Malan Joensen

Dolly Parton: Mit hjerte er knust

Musik-ikonet har mistet et kært familiemedlem, der har haft afgørende betydning for hendes karriere.

Hvis der er én person, der altid har støttet Dolly Parton, 75, i hendes musikalske ambitioner, siden hun var helt ung, er det hendes onkel Bill Owens.

Dolly Parton har tidligere i interviews og dokumentarudsendelser fortalt om onklens fantastiske opbakning og støtte til hende, og derfor er det en stor sorg for Dolly Parton, at onkel Bill onsdag gik bort, 85 år gammel.

Dolly Parton har skrevet smukke mindeord om sin onkel og mentor, som kan læses på hendes hjemmeside.

Her skriver hun blandt andet:

- Jeg har mistet min elskede onkel Bill Owens. Jeg vidste, at min hjerte ville knuses, når han gik bort, og det gjorde det. Jeg vil begynde dissse mindeord med at sige, at jeg ville ikke være her, hvis ikke han havde været der. Han var der... Der i mine unge år for at opmuntre mig til at blive ved med at spille på min guitar, blive ved at skrive mine sange, blive ved at øve min sang (...).

Bill Owens var selv en dygtig musiker og sangskriver og ud over at skrive sange sammen med Dolly Parton, stod han også bag sange til blandt andre Loretta Lynn, Porter Wagoner, Ricky Skaggs og Kris Kristofferson.

Dolly Parton fortæller i mindeordene, hvordan han også gik meget op i miljøbeskyttelse og gjorde en stor indsats for at passe på naturen i familiens hjemegn Great Smoky Mountains.

Se billeder af Dolly Parton og Bill Owens i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: