13. dec. 2017
Af Luise Marie Bekker

Driving Home for Christmas-sanger kollapset på scenen

Chris Rea.
Chris Rea.
Foto: All Over
Chris Rea, der synger julehittet "Driving home for Christmas" faldt om under en koncert.

Chris Rea, 66, står bag et af julens allerstørste hits, "Driving home for Christmas", der kan give enhver hjemvé.

I slutningen af 80'erne var han en af Englands største sangskrivere, og i dag står han stadig på scenen og rocker.

Nu er han dog blevet nødsaget til at aflyse nogle af sine koncerter, efter at han i weekenden kollapsede på scenen, skriver den britiske avis The Independant.

Efterdønninger fra hjerteanfald

Ifølge koncertgængere begyndte han at ryste, mens han stadig havde sin guitar i hånden. Så prøvede han at holde fast i mikrofonstangen, og til sidst faldt han bagover. Kort tid efter blev det meldt ud, at hans tilstand igen er stabil, men hans efterfølgende koncerter blev aflyst på grund af sygdom.

Rea fik et hjerteanfald sidste år, og i august i år fortalte han, at han stadig mærker nogle eftervirkninger. For eksempel har han lidt problemer med balancen. Det plejer dog at gå over, når han sætter sig ned.

December er ellers gerne det tidspunkt på året, hvor sangeren er allermest populær. Hans julesang har været en af de mest lyttede siden 1988.

I BILLED-BLADET, der udkommer torsdag den 14. december, kan du læse om alle de store, skønne hits, der briger os i julestemning - og om kunsterne bag dem.

Læs mere om: