Husker du? De har vundet Eurovision Song Contest for Danmark


I 2013 kunne Emmelie de Forest løfte trofæet ved Eurovison Song Contest, da hun vandt med sangen "Only Teardrops".


Det var i Malmø, at Eurovision Song Contest 2013 blev afholdt. Her gik Emmelie de Forest på scenen og sikrede med en sejr, at Eurovision Song Contest 2014 skulle afholdes på dansk jord.


Brødrene Olsen kunne i 2000 endelig løfte trofæene som et symbol på, at de havde vundet Eurovision Song Contest med sangen "Fly on the wings of love".


Det var også i Malmø i stadionet The Globe Arena, at Brødrene Olsen sejrede ved Eurovision Song Contest. De sørgede for, at Eurovision Song Contest 2001 skulle afholdes i Danmark.


I 1963 sendte Grethe og Jørgen Ingemann Danmark til tops for første gang nogensinde ved et internationalt grandprix. Ægteparret vandt datiden Eurovision Song Contest afholdt i London med sangen "Dansevise".
GALLERI: Danske vindere af Eurovision Song Contest
Lørdag den 22. maj er der finale i Eurovision Song Contest 2021.
Årets internationale grand prix afholdes i Rotterdam, der også skulle have været værter i 2020, hvor den musikalske konkurrence blev aflyst på grund af coronapandemien.
I år går 26 nationer på scenen i håb om at kunne kalde sig vinder.
Denne gang er det ikke muligt for Danmark at løbe af med sejren, da Fyr og Flamme desværre ikke kvalificerede sig med deres bidrag ”Øve os på hinanden”.
Til gengæld kan vi i stedet se tilbage på de gange, hvor det danske bidrag faktisk har gjort rent bord og endt med at blive udråbt som vinder af Eurovision Song Contest.
I galleriet ovenfor kan du se de tidligere danske vindere.
Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan
Finalen i Eurovision Song Contest 2021 - desværre uden dansk deltagelse - kan ses på DR1 fra klokken 21.00 lørdag.