26. sep. 2016
Af Luise Marie Bekker

Olivia Newton-John fylder 68: Se hvordan hun ser ud i dag

Olivia Newton-John og John Travolta i "Grease".
Olivia Newton-John og John Travolta i "Grease".
Foto: AOP
"Grease"-stjernen Olivia Newton-John synger stadig til udsolgte koncerter, og sidste år udgav hun en single med sin datter.

For det brede publikum er Olivia Newton-John mest kendt fra musical-filmen "Grease" fra 1978, hvor hun spillede teenagepigen Sandy over for John Travolta.

Men faktisk havde hendes ansigt vist sig på nationalt TV fire år forinden i en helt anden sammenhæng.

Grand Prix-stjerne

Hun stillede nemlig op for Storbritannien i Eurovision Song Contest 1974 med slagermelodien "Long Live Love". Sangen sluttede på en fjerdeplads, efter bl.a. ABBA, som løb med sejren i det internationale Grand Prix.

"Grease" skulle dog vise sig at være gennembrudet til en international scene, og selvom Olivia Newton-John har medvirket i flere spillefilm, er det sangen, der har drevet lysten de sidste mange år.

På et af de seneste billeder taget af sangerinden så sent som i august smiler hun stort på scenen til en udsolgt koncert i Canada.

https://imgix.billedbladet.dk/7.08155620.jpg
Olivia Newton-John.
Foto: AOP

Efter "Grease" udgav hun sangen "Physical", der blev boycuttet af både BBC og MTV på grund af dens meget tydelige seksuelle undertoner.

Blev ramt af kræft

Olivia Newton-John vandt dog personlig sympati, da hun fik brystkræft - en sygdom hun vandt over.

Nu går hendes 30-årige datter fra et tidligere ægteskab, Chloe Lattanzi, i hendes fodspor som sanger, og moderen går meget op i datterens projekt.

Så meget at hun sidste år medvirkede i en af hendes musikvideoer.

Se videoen her.

LÆS MERE: Olivia Newton John og John Travolta sammen igen

Læs mere om: