19. maj. 2015
Af Juliane Olsen

Paul McCartney: Jeg blev smigret over, at Kanye West ville samarbejde

Paul McCartney
Musikeren Paul McCartney var smigret over, at rapperen Kanye West kontaktede ham med henblik på et samarbejde.
Foto: AOP
Beatles-musikeren Paul McCartney er en legende, men derfor var han stadig smigret, da den yngre rapper Kanye West bad ham om et samarbejde.

Den 72-årige tidligere Beatles-musiker Paul McCartney blev særdeles overrasket, da den 37-årige rapper Kanye West kontaktede ham, og spurgte om han var interesseret i et samarbejde.

Paul McCartney mener, at hans evne til at udfordre sig selv har været med til at holde ham ung, og at han synes samtidig, det er godt at spille bold med andre kunstnere.

- Jeg føler stadig, at jeg er omkring 30. Jeg er heldig, at en som Kanye tænkte: "Yes, jeg har lyst til at arbejde med Paul McCartney". Jeg var ret smigret. Jeg tænkte, hvorfor han ville arbejde sammen med mig, siger musikeren til London’s Evening Standard.

Paul McCartney ville ikke ringe

Han indrømmer samtidig, at han følte sig lidt for sentimental, da han nogle måneder senere overvejede at ringe til rapperen, der er gift med Kim Kardashian West, for at følge op på det arbejde, de havde lavet i studiet.

Umiddelbart troede Paul McCartney nemlig ikke, at der ville komme noget ud af det, men det endte altså med nummeret ”All Day” og hittet ”Four Five Seconds” med Rihanna.

LÆS MERE: Paul McCartneys "Let It Be" inspirerede Kanye Wests hit "Only One"

Læs mere om: