28. aug. 2015
Af Juliane Olsen

Paul McCartneys tegninger sat til salg for 100.000 kroner

Paul McCartney
Beatles-musikeren har kreeret en særlig tegning af de andre bandmedlemmer, der nu bliver sat til salg på en stor auktion og forventes at indbringe 100.000 kroner.
Foto: AOP
Forskellige genstande fra Beatles-tiden bliver nu sat til salg på en auktion i Liverpool, og heriblandt er Paul McCartneys tegninger.

Den 73-årige Beatles-musiker Paul McCartney har tilbage i tiden lavet tegninger, der forestiller tre figurer, som har en vis lighed med de tre øvrige medlemmer af bandet.

Tegningen, der er blevet fundet på et loft hos sælgeren, forventes at indbringe mere end 100.000 kroner på auktion ifølge contactmusic.com (link fjernet).

- Hvert år er vi bare overvældede over det, der skal på auktion, og hvert år er der noget nyt, vi bliver overraskede over at se, siger bestyrer af The Beatles Shop, Stephen Bailey.

LÆS MERE: Paul McCartneys "Let It Be" inspirerede Kanye Wests hit "Only One"

300 genstande sættes til salg

Tegningen er helt klart det mest særlige blandt de 300 genstande, der bliver sat til salg på den årlige Beatles Memorabilia Auction i Liverpool.

Desuden er der forskellige Beatles-samlekort, Beatles-morgenmadsskåle og et julekort underskrevet af Yoko Ono og et puslespil med 800 brikker.

Læs mere om: