Rod Stewart er blevet gift – igen

foto: AOP
"Do Ya Think I'm Sexy"-sangeren er blevet gift igen. Denne gang dog med den samme kvinde. Sir Rod Stewart og Lady Penny har fornyet deres ægteskabsløfte 10 år efter, at de sagde ja til hinanden første gang.

Det er fjerde gang, Sir Rod Stewart, 72, siger ja til en kvinde ved alteret.

Men første gang, han gør det til den samme kvinde.

På deres 10-års bryllupsdag – den 16. juni – valgte Sir Rod og Lady Penny nemlig at fejre dagen med at blive gift igen.

Det fortæller 46-årige Lady Penny til Hello Magazine.

Der var inviteret omkring 100 gæster til ceremonien, der foregik hjemme i parrets 1800-tals slot i Essex.

– Denne gang føltes det ekstra specielt, siger Lady Penny til Hello, og suppleres af Sir Rod:

– Penny er hele min verden. Jeg elsker hende mere end nogensinde – hvis det da overhovedet er muligt.

Tredje gang var lykkens gang

Rod Stewart blev første gang gift i 1979 med Alana Hamilton, med hvem han fik datteren Kimberly Stewart og sønnen Sean Stewart.

I 1983 til 1990 kom han sammen med modellen Kelly Emberg, som han fik datteren Ruby Stewart med i 1987.

I 1990 giftede han sig anden gang med modellen Rachel Hunter.

De fik en datter, Renée Stewart (født i 1992), og sønnen Liam Stewart (født i 1994).

Rod Stewart giftede sig for tredje gang den 16. juni 2007 med Penny Lancaster under en privat ceremoni i Italien.

Nu har de gjort det igen.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Parrets to fælles børn, Alastair, 11, og hans seks år gamle bror, Aiden, stod for at bære ringene ind til deres forældre ved den romantiske vielse i Essex.

 

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden