29. nov. 2021
Af Sofie Nymand

Se billederne: Her er Spice Girls i dag

Den britiske popgruppe Spice Girls er et af vor tids mest ikoniske popbands.

I 90’erne tog supergruppen Spice Girls verden med storm og bragede igennem med girl power og megahits. I år er det 25 år siden, at Spice Girls udgav deres debutalbum, der blandt andet bød på hittet "Wannabe".

Popgruppen bestod af ”Posh Spice” Victoria Beckham (tidligere Adams), ”Baby Spice” Emma Bunton, ”Ginger Spice” Geri Halliwell, ”Sporty Spice” Melanie Chisholm (også kaldet Mel C) og ”Scary Spice” Melanie Brown (også kaldet Mel B).

Gruppen gik for alvor i opløsning i 2000, og siden har de fem medlemmer haft hver deres karriere.

Posh Spice

Victoria Beckham, 47, droppede sangkarrieren til fordel for modens verden. I dag er hun en anerkendt designer med sit eget modebrand. Hun bor i London med sin mand, fodboldspiller David Beckham, med hvem hun har fire børn med.

Sporty Spice

Melanie Chisholm, 47, har siden gruppens opløsning haft en imponerende solokarriere med over 20 mio. solgte albums. I 2004 etablerede hun sit eget pladeselskab, Red Girl Records. Hun har en datter, Scarlet, og har siden 2015 datet Joe Marshall.

Ginger Spice

Geri Halliwell, 49, har siden haft et par solohits, blandt andet pophittet ”Look at me”. Derudover har hun skrevet børnebøger og været vært på det australske talentprogram ”Australia’s Got Talent” og ”X Factor”. I dag er hun mor til datteren Bluebell og sønnen Montaque.

Baby Spice

Emma Bunton, 45, forfulgte også solokarrieren og har udgivet flere soloalbums, senest I 2019. Hun har siden 1998 dannet par med Jade Jones, som hun blev gift med i sommer. Sammen har de sønnerne Beau og Tate.

Scary Spice

Melanie Brown, 46, gav også solokarrieren et skud. Siden har hun også deltaget i adskillige TV-programmer såsom ”Dancing With the Stars” og ”Masked Singer”, der hhv. er de amerikanske udgaver af ”Vild med dans” og ”Hvem holder masken”. Hun var også dommer i ”America’s Got Talent”, og så har hun haft sit eget realityshow ”Mel B: It’s a Scary World”. I dag er hun mor til tre døtre Phoenix, Madison og Angel. Sidstnævnte har hun med skuespilleren Eddie Murphy.

I galleriet øverst kan du se billeder fra dengang, og hvordan de ser ud i dag.

Læs mere om: