Barack Obama har mistet kær ven

Barack Obama og familien måtte lørdag tage afsked med en kær ven, da deres elskede hund Bo desværre døde.

Se billederne: Barack Obama og familien med deres elskede hund Bo
Den har været en del af familien i mange år og var således også en del af deres liv, mens de boede i Det Hvide Hus.
- I dag mistede vores familie en ægte ven og loyal makker. I mere end et årti var Bo en konstant og blid del af vores liv – glad for at se os på vores gode dage, vores dårlige dage og hver dag imellem. Han tolererede alt det ståhej, der fulgte med at være i Det Hvide Hus, skriver den tidligere præsident blandt andet på Instagram.

Barack Obama skriver rørende hyldest til prins Philip: Vil vil savne ham
- Han var nøjagtig, hvad vi havde brug for, og mere end vi nogensinde havde forventet. Vi vil savne ham meget, skriver Barack Obama til billedet af ham og Bo i en hyggelig stund.