19. sep. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Dramatisk afslutning på statsbesøg: Trumps helikopter måtte nødlande

Donald Trump. 
Donald Trump.
Foto: Leon Neal/Reuters/Ritzau Scanpix
Donald Trump har netop afsluttet sit statsbesøg i Storbritannien, men det skete ikke uden drama.

Torsdag aften afsluttede den amerikanske præsident Donald Trump sit statsbesøg i Storbritannien, og billeder fra Stansted lufthavn viste, at præsidenten og hans hustru, Melania, gik ombord på Air Force One sidst på dagen.

Kort forinden var USA's præsidentpar dog ramt af store problemer.

Donald og Melania Trump havde netop overstået et besøg hos den britiske premierminister Keir Starmer, da de skulle flyve i helikopter til lufthavnen, hvor deres fly ventede.

Abonnement på BILLED-BLADET

Men på vej til Stansted måtte de nødlande i Luton grundet "forsigtighed". Det skriver Daily Mail.

Det britiske medie skriver, at præsidenten var nødt til at skifte helikopter, og hans rejse blev derfor forsinket i 20 minutter. Der var ingen, der kom til skade under forløbet.

- På grund af et mindre hydraulisk problem, og af stor forsigtighed, landede piloterne på en lokal flyveplads, inden de nåede Stansted lufthavn, lyder det i en udtalelse fra Det Hvide Hus.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-19/25261606106042-3999x2666ma.jpg
Donald Trump blev 20 minutter forsinket på grund af nødlandingen. Her ses han gå ombord på Air Force One.
Foto: Evan Vucci/AP/Ritzau Scanpix

Mere om: