SE BILLEDERNE: Barack og Michelle Obamas nye hus
Barack og Michelle Obama har i snart otte år boet i Det Hvide Hus i Washington – men deres næste hus bliver rødt!
Ifølge mediet Politico har den amerikanske præsident angiveligt underskrevet en lejekontrakt på et prægtigt rødstens-palæ på 760 kvadratmeter i det eksklusive ambassade-kvarter i Washington.
Det betyder, at Barack, Michelle og døtrene, Malia og Sasha på 17 og 14 år, samt hundene Bo og Sunny får deres gang på veje, de kender særdeles godt. Det nye hus ligger nemlig blot tre kilometer fra Det Hvide Hus.
LÆS MERE: Sød video: Obama danser tango
Villaen fra 1928 har ni soveværelser og hele ni badeværelser, og det er udstyret med to køkkener og træningslokale. Ejendommen er opført på en grund på godt 2.500 kvm – så Michelle har alle muligheder for at anlægge en køkkenhave a la den, hun fik skabt i parken ved Det Hvide Hus.
Se Obamas nye hus i galleriet øverst.