Ærlig Kasper Schmeichel: Det vil jeg gerne lave om
De fleste små fodboldspillere har det rigtig godt med deres venner i fodboldklubben.
Dog kan sprogbrugen i fodboldklubberne skille sig en smule ud fra andre idrætter ved, at det i højere grad accepteres, at man taler grimt til hinanden.
Kasper Schmeichel var en ambitiøs dreng
Det er oftest tilfældet hos drengene, og det kan blandt andet handle om, at man accepterer at tale negativt til hinanden og drille modstanderne.
Denne problematik kan EM-fodboldlandsholdets målmand Kasper Schmeichel huske fra sine tidlige fodboldår, og han er ærlig omkring, at han måske ikke selv var den mest inkluderende fodboldspiller som helt ung.
- Jeg kan godt se, at jeg ikke altid selv var så inkluderende som barn, da det mest handlede om at være den bedste. Det vil jeg gerne lave om, for fodboldens fællesskab skal være for alle, uanset hvor du kommer fra, lyder det fra Kasper Schmeichel, der er et af ansigterne udadtil i projektet ”Antibulli Fodbold”, som giver trænerne i børnefodbolden konkrete redskaber til at arbejde med fællesskabet og skabe bedre sammenhold blandt børnene.
Vigtige øvelser
Det sker blandt andet via konkrete øvelser både på og uden for banen.
Redskaberne i ”Antibulli Fodbold” er gratis og kan findes på www.antibulli.dk