20. jul. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Jonas Vingegaard jubler: Trine og Frida er hemmeligheden bag succes

Jonas Vingegaard, Trine og lille Frida
Jonas Vingegaard, Trine og lille Frida
Foto: Niels Meilvan/ Ritzau Scanpix
Den danske cykelrytter Jonas Vingegaard var fantastisk i årets Tour de France, og nu rykker han et kæmpe skridt opad på den nye verdensrangliste.

For den danske cykelrytter Jonas Vingegaard blev årets Tour de France en lang optur, der endte med en flot samlet andenplads i klassementet, og nu rykker han for alvor opad på den nye verdensrangliste.

Jonas Vingegaard tager stort spring

På verdensranglisten, som er blevet opdateret af Den Internationale Cykelunion UCI, er Vingegaard klatret hele 53 pladser op og er nu rangeret som den 12.-bedste cykelrytter i verden.

Men hvad er hemmeligheden egentlig bag Vingegaards vilde succes?

Derfor er Jonas så god

På TV2 News kommer den danske sportspsykolog Kristoffer Henriksen med et godt bud.

Henriksen mener, at det er en fordel, at Vingegaard i stedet for at flytte til bjergrige egne i det sydlige Europa som mange andre nordiske cykelryttere, bliver hjemme i lokalområdet i Thy og træner i den stride sidevind.

Godt med sidevind i det nordlige Jylland

Det giver ham hård på cykelbrystet til stigningerne i de store etapeløb og gør ham modstandsdygtig på enkeltstarten, hvor man skal bide tænderne sammen og træde tungt i pedalerne fra start til mål.

Familien betyder alt

Og så er der også den fordel ved at blive i Danmark og træne, at Vingegaard er tæt på familien, som betyder alt for ham.

- Det er en vigtig forudsætning, siger Kristoffer Henriksen, sportspsykolog, da han kommer med sit bud på den slet skjulte hemmelighed bag Jonas Vingegaards flotte cykelsommer i det franske.

I Paris på podiet fejrede Vingegaard da også sin store succes sammen med kæresten Trine og datteren Frida, som støtter ham både privat, og når han kører cykelløb.

Fuldstændig fantastisk

- Det var fuldstændig fantastisk. Virkelig skønt at se mine to piger igen. Det har jeg virkelig glædet mig til, sagde Jonas Vingegaard til TV 2 Sport, da han var sammen med familien ved podiet i Paris i søndags.

Læs mere om: