26. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Kasper Hjulmand berørt på pressemøde: Danmark bærer speciel trøje i aften

Kasper Hjulmand
Kasper Hjulmand
Foto: Mikael Rieck
Træner Kasper Hjulmands herrelandshold spiller i aften mod Holland. Danmarks fodboldstjerner bærer en historisk landsholdstrøje, når mandskabet går på banen i Amsterdam.

Træneren for herrelandsholdet i fodbold, Kasper Hjulmand, gav udtryk for sine følelser, da han på pressemødet forud for aftenens landskamp i Amsterdam mod Holland kom ind på den historiske kamptrøje, hans spillere vil bære på banen.

Hjulmand og spillerne støtter

Danmarks spillere vil gå på banen i en helt speciel hvid trøje, der bærer det danske, det hollandske og det ukrainske flag, hvilket sker for at vise støtte til de mange ukrainske børn, som er ofre for krigen.

Hjulmand sagde på pressemødet, at Danmark og Holland spiller kampen i skyggen af det, der sker i Ukraine lige nu.

Efter kampen bliver landsholdstrøjerne signeret af de hollandske og danske spillere og sendt på auktion, og alle pengene går til UNICEF i Holland og Danmark, som benytter de indsamlede beløb til at støtte børnene i Ukraine.

Tydeligt berørt

– Jeg regnede ikke med, at jeg skulle fortælle mine børn om noget som det her, og at det burde ikke ske i Europa i en tid som denne, sagde en tydeligt berørt Kasper Hjulmand desuden om krigen i Ukraine.

Venskabskampen mellem Danmark og Holland fløjtes i gang i aften klokken 20.45 og kan ses på Kanal 5.

Læs mere om: