15. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Kasper Hjulmand byder på skøn nyhed: Kæmpe dag for Christian Eriksen

Kasper Hjulmand og Christian Eriksen
Kasper Hjulmand og Christian Eriksen
Foto: Per Arnesen/TV 2
Så er Christian Eriksen officielt tilbage på fodboldlandsholdet. Landstræner Kasper Hjulmand har netop udtaget ham til landskampene senere på måneden.

Danmarks store fodboldstjerne Christian Eriksen faldt i sommer om i Parken med hjertestop og måtte have livreddende hjælp ved Danmarks EM-åbningskamp mod Finland.

Christian Eriksen er tilbage

Nu er han endelig tilbage på herrelandsholdet, efter at landstræner Kasper Hjulmand i dag har udtaget ham til to landskampe senere på måneden mod Holland og Serbien.

Og det må være en kæmpe dag for Christian Eriksen, ligesom det helt sikkert er for træner Hjulmand.

Hot i Premier League

30-årige Christian Eriksen har i den engelske Premier League de seneste par uger været et af de hotteste navne, og han har været arkitekten bag sin nye klub Brenfords sejre over Norwich og Burnley.

Nu er Eriksen så klar til at støbe kuglerne til det danske landsholds offensiv, der skal finpudses før VM-slutrunden i Qatar sidst på sæsonen.

Eriksen og Hjulmand har siden EM i sommer været i jævnlig kontakt med hinanden, og de deltog også begge i TV 2-indsamlingsprogrammet "Alle vores børn", hvor billedet til artiklen er hentet fra.

Læs mere om: