Kasper Schmeichel og holdkammeraterne i sorg over dødsfald
Da Danmarks herrelandshold i fodbold forleden spillede Nations League-kamp mod verdensranglistens nummer 1 Belgien bar stjernerne Kasper Schmeichel, Christian Eriksen, Simon Kjær og og alle andre rød-hvide spillere sorte sørgebind for at ære en helt særlig kollega fra Dansk Boldspil Union.
Schmeichel hyldede Wadland
Schmeichel & Co. ærede Jacob Wadland, pressechef for DBU, som i august gik bort efter fem års kamp mod kræftsygdom.
Han blev bare 53 år.
Det bekræfter DBU i et opslag på deres Twitter-profil.
Fornem karriere
Wadland har været ansat i DBU siden januar 1997 og har gennem årene gjort sig flot bemærket i arbejdet med mange kollegaer i fodboldmiljøet i Danmark, samt arbejdet med UEFA.
Også BILLED-BLADETs medarbejdere har nydt godt af Jacob Wadlands store overblik og helt særlige måde at være på, og det takker og bukker vi for.
Vellidt kollega med kulsort humor
- Jacob har været en særdeles vellidt og højt agtet kollega, der altid spredte smil og glæde på sin vej, hvad enten det var blandt landsholdsspillere, trænere, kolleger eller journalister og mediefolk, skriver DBU i et opslag på de sociale medier.
- Alle i DBU kommer til at savne ham, hans vid, skarpe bemærkninger, diskussionslyst, kulsort humor og store hjerte, lyder det desuden i opslaget, der afsluttes med at sende tanker til Wadlands to børn, Andreas og Sarah Sofie og resten af hans familie.
Meget mere i BILLED-BLADET
I denne uges BILLED-BLADET kan du se alle de nye billeder fra og læse alt om kronprinsparrets deltagelse i Flagdagen for Danmarks Udsendte, og så ser vi nærmere på tyve smukke år med Mary og Frederik.