20. jan. 2022
Af Majken Munk

Se det sjove klip: Kasper Hjulmand tager fusen på Nikolaj Jacobsen

Kasper Hjulmand og Nikolaj Jacobsen
Kasper Hjulmand og Nikolaj Jacobsen
Foto: Hanne Juul og Nikolaj Jacobsen
Træner for herrelandsholdet i fodbold Kasper Hjulmand overrasker håndboldherrernes træner Nikolaj Jacobsen i en sjov video.

2022 er et stort sportsår for både fodboldlandstræner Kasper Hjulmand og håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen.

Året betyder nemlig på et verdensmesterskab for de to herrer.

Og for den ene landstræner starter året også med en enorm anerkendelse, som den anden landstræner har en finger med i.

Et helt almindeligt interview

I et klip, som DR Sporten har delt på deres Instagram, har de lavet en aftale med landstræner Nikolaj Jacobsen.

Han tror, at han skal lave et helt almindeligt interview, der handler lidt om, hvad det er for præstationer, han har været en del af i 2021.

Men interviewet tager pludselig en drejning, da han skal se en video.

En overraskelse

På videoen dukker landstræner Kasper Hjulmand op.

- Nikolaj, sikke et 2021. VM-guld, OL-sølv og kæmpe præstationer. Ikke bare resultaterne i sig selv, men måden det er blevet gjort på. Uanset hvilke spillere der er, er der et trænerarbejde bagved. Jeg har stor respekt for dig som træner, fortæller Kasper Hjulmand i videoen til Nikolaj Jacobsen.

Pludselig vrimler det med alle landsholdsspillere, der ønsker deres træner tillykke med prisen som ”Årets træner”.

Nikolaj Jacobsen var blandt de tre nominerede trænere til titlen, som uddeles som en del af showet ”Sport 2021”, der sendes den 21. januar på DR1.

Læs mere om: